Dødsfald


Dødsfald skal anmeldes af afdødes nærmeste pårørende til begravelsesmyndigheden (kordegnekontoret / kirkekontoret) i det sogn, hvor afdøde boede. Anmeldelse kan ske på www.borger.dk eller via en bedemand.

Afhængig af det forløb, der ligger forud for dødsfaldet kontakter man enten læge eller bedemand som det første. Lægen skal fastslå døden, og bedemanden skal hjælpe til med det praktiske omkring det skete.

Normalt tages medlemskabet af Folkekirken som udtryk for, at afdøde har ønsket en kirkelig begravelse. Personer, som ikke er medlem af Folkekirken, har ikke krav på at blive begravet eller bisat med gejstlig medvirken.

Gennem kordegnekontoret aftales begravelsestidspunkt og sted, samt hvilken præst, som skal forestå begravelsen. Præsten vil herefter kontakte de pårørende for at aftale tid til en begravelsessamtale

Begravelser i Holstebro Sogn kan foregå enten fra Egekapellet, Viborgvejs kapel eller fra Holstebro Kirke. Hvis man ønsker begravelse i et andet sogn end Holstebro Sogn kontaktes dette sogn.

Aftaler omkring gravsted træffes med
Kirkegårdskontoret
T 9740 1399

Kontoret har åbent:
Mandag - torsdag kl. 9.00 - 15.30 og fredag til kl. 15.00

Kordegnekontoret Kordegnekontoret Holstebro Kirkegårde Borger.dk Børn & Unge i Sorg Miss You Like Crazy
Om holstebro kirke

Holstebro Kirke er en levende bykirke som ligger i centrum af Holstebro - udover gudstjenester afholder Holstebro Kirke arrangementer, som retter sig mod byens naturlige liv.
Den nuværende sognekirke blev bygget i 1907 og står det samme sted som den gamle middelalderkirke - Maria Kirke fra 1340.

Kirkestræde 9A
7500 Holstebro
Tlf. 97 42 02 63
holstebro.sogn@km.dk