Sommerkoncerter 2017

22. juni 2017
I sommeren og sensommeren 2017 præsenterer Holstebro kirke en række koncerter med en lang række forskellige musikere og et blandet udbud af musik.

Man vil således kunne høre både den skønneste, enkle musik for blokfløjte og guitar, kormusik med et fremragende ungdomskor fra Freiburg, og man vil kunne stifte bekendtskab med stort anlagte værker – f.eks. en hel orgelsymfoni af een af fransk musiks helt store navne - Louis Vierne. Der vil være sødmefyldt musik ved een koncert og ved en anden den danske komponist Christian Præstholm’s “Dance Macabre” for orgel. Nogle af sommerens koncerter er som noget nyt placeret på tirsdage kl. 16.00, de andre koncerter ligger som sædvanligt på lørdag formiddage kl. 11.00.

I øvrigt er sommerens koncertprogram udvidet med koncerter i Nørrelandskirken, og der vil være et trykt program, hvoraf begge kirkers koncerter fremgår.

Der er fri adgang til koncerterne, der typisk varer en lille time.

Koncerterne
Tirsdag 8. august – Koncert med Ungdomskor fra Freiburg ledet af den fremragende danske dirigent Morten Schuldt-Jensen.

Tirsdag 15. august – Koncert for saxofon og orgel. Morten Øberg, saxofon og Povl Christian Balslev, orgel.

Lørdag 19. august – Organist Niels Bitsch Nielsen spiller musik af bl.a. J.S. Bach.

Tirsdag 22. august – Koncert for sang og orgel. Sopranen Tessa Kiilsholm sammen med organist Susanne Krog Thesbjerg.

Lørdag 26. august – Organisten fra Davids kirke, København Philip Aggesen spiller bl.a. Louis Vierne’s 1. symfoni.

Lørdag 2. september – Linda Fanø spiller på blokfløjte og Søren Normann Larsen akkompagnerer på guitar.

Lørdag 9. september – Organist Karen Skovbjerg spiller orgelmusik af bl.a. J.G. Walther, N.W. Gade og Alain.

Lørdag 16. september – Domorganist v/Viborg domkirke, Ejner Nielsen.



Tilknyttet fil:    Samlet program for koncerter i kirkerne (543 Kb)
Niels Bitsch Nielsen Karen Skovbjerg Kirkekoncerter Tilmeld Nyhedsmail
Om holstebro kirke

Holstebro Kirke er en levende bykirke som ligger i centrum af Holstebro - udover gudstjenester afholder Holstebro Kirke arrangementer, som retter sig mod byens naturlige liv.
Den nuværende sognekirke blev bygget i 1907 og står det samme sted som den gamle middelalderkirke - Maria Kirke fra 1340.

Kirkestræde 9A
7500 Holstebro
Tlf. 97 42 02 63
holstebro.sogn@km.dk