Stilledag i kirken og i Sognehuset - AFLYST

27. august 2018

Trænger du til fred og ro?

Lørdag 27. oktober 2018 inviterer Holstebro Kirke til Stilledag i kirken og i Sognehuset.

En Stilledag er en form for retræte i hverdagen, hvor du trækker dig lidt tilbage for at reflektere over livet sammen med andre, som også trænger til fred og ro og mulighed for at samle tankerne.

Stilledagen er inspireret af tidligere tiders klosterliv og moderne retræter.

Temaet for dagen er - Dit hjerte!

Dit hjerte er dit centrum, og det er i hjertet, du gemmer de vigtigste tanker og andet, der virkelig betyder noget i dit liv.

Stilledagen begynder kl. 9.00 i kirken og slutter kl. 16.00.

Stilletid i kirken
Lystræ, billeder, stille musik, meditation og små stationer med tid til refleksion og eftertanke.

Frokost i Sognehuset
Vi spiser i stilhed og oplever på den måde en anden form for nærvær.

Pilgrimsvandring
Vi vandrer i stilhed ad en rute, hvor vi begynder i byrummet og fortsætter ud i naturen. Der vil være små stop undervejs med refleksioner. Ruten vil være 2-3 kilometer.

Agapemåltid
Vi deler brød og druesaft med hinanden som et symbol på samhørighed og kærlighed.

Vi slutter af med kaffe og sætter sammen ord på dagens oplevelser.

Tilmelding og pris 
Stilledagen koster 250 kr.

Tilmelding og betaling sker ved henvendelse til kordegnekontoret Holstebro.sogn@km.dk / 9742 0263 senest 12. oktober.

Husk at oplyse navn og mailadresse ved tilmelding. En uge før Stilledagen får du en mail med praktiske oplysninger.

Stilledagen er arrangeret af Udvalget for åndeligt søgende i Holstebro Sogn.




Tilknyttet fil:    Stilledag (103 Kb)
Tove Søndergaard Kristen meditation Natkirke Tilmeld Nyhedsmail
Om holstebro kirke

Holstebro Kirke er en levende bykirke som ligger i centrum af Holstebro - udover gudstjenester afholder Holstebro Kirke arrangementer, som retter sig mod byens naturlige liv.
Den nuværende sognekirke blev bygget i 1907 og står det samme sted som den gamle middelalderkirke - Maria Kirke fra 1340.

Kirkestræde 9A
7500 Holstebro
Tlf. 97 42 02 63
holstebro.sogn@km.dk