PREP - kursus med fokus på parforholdet


Fokus på parforholdet

At skabe gode parforhold og trygge familier er et stort ønske for de fleste. Derfor er der god grund til at bruge tid på at give kærligheden gode betingelser i en travl hverdag. Forelskelsen kom af sig selv. Men kærligheden skal holdes ved lige, og det kræver arbejde.

Hvem er PREP for?

PREP er for par i alle aldre og livsfaser, der ønsker at arbejde med deres parforhold. Som nyetableret par kan man få inspiration til at skabe gode kommunikationsvaner. Par, der har levet sammen I længere tid, kan få hjælp til at bryde dårlige kommunikationsmønstre eller få inspiration til at videreudvikle det gode i deres forhold.

Et forskningsbaseret tilbud

PREP er udviklet på baggrund af mange års erfaring ved universitetet i Denver, USA, og det har dokumenteret god effekt. I Norge tilbyder staten gratis parkurser til alle førstegangsforældre. 

Læs mere på www.familieudvikling.dk

På kurset gives der praktiske redskaber og viden om, hvad der fremmer gode parforhold. På arbejdet og i mange andre sammenhænge er det naturligt at få ny viden og lære nye færdigheder. Men det er også vigtigt, når det gælder parforhold og familieliv.

Hvorfor tage et PREP-kursus?

På vores arbejde og i mange andre sammenhænge er det naturligt at få ny viden og lære nye færdigheder, men det er også vigtigt, når det gælder parforhold og familieliv. I skal vælge at tage på PREP,
  • Fordi I kan lære at kommunikere bedre sammen 
  • Fordi kærlighed er en foranderlig størrelse, der vokser og trives, når I arbejder med den i fællesskab 
  • Fordi børn har stor glæde af, at I som forældre afsætter tid til at pleje og udvikle jeres parforhold.

Hvad er PREP?

PREP er et forbyggende og relationsudviklende kursus, som afholdes af Menighedsplejerne i Holstebro. Der er hverken tale om gruppearbejde eller traditionel parterapi. På PREP-kurset arbejder man kun med sin partner, og man skal altså ikke indvie andre i ens parforhold.

PREP-kurset er uafhængigt af religion og politik.

PREP står for Prevention and Relationship Enhancement Program. 

På dansk kalder vi det for Praktiske Redskaber til et Engageret Parforhold.

Kursusstart, tilmelding og kursusledere

I samarbejde med byens øvrige menighedsplejer udbyder vi PREP kurser i efteråret.

Næste kursusstart er den 3. september 2018. Forløbet strækker sig over tre kursusaftner og en kursusdag:

Mandag d. 3. september  kl 17.30-21.00
Mandag d. 10. september  kl 17.30-21.00
Mandag d. 17. september kl 17.30-21.00 
Lørdag d. 22. september kl 9.00-16.00


Kurset vil blive afholdt i Holstebro Kirkes Sognehus.

Det koster kr. 950,00 pr. par at deltage, inkl. sandwichs og kaffe.

Tilmelding til Michael Hoffmann, se kontaktinfo længere nede,

Kurserne ledes af 
Anette Hoffmann, Sygeplejerske
Michael Hoffmann, Læge
Jytte Jacobsen, Pædagogisk leder
Mogens Jacobsen, Institutionsleder

Du kan få nærmere information ved at kontakte: 

Michael Hoffmann
E michael@kirkebyhoffmann.dk
T 2234 1288

Erik Ladegaard Spaghettigudstjeneste Børn & Unge Voksne & Ældre
Om holstebro kirke

Holstebro Kirke er en levende bykirke som ligger i centrum af Holstebro - udover gudstjenester afholder Holstebro Kirke arrangementer, som retter sig mod byens naturlige liv.
Den nuværende sognekirke blev bygget i 1907 og står det samme sted som den gamle middelalderkirke - Maria Kirke fra 1340.

Kirkestræde 9A
7500 Holstebro
Tlf. 97 42 02 63
holstebro.sogn@km.dk