Festugen i Holstebro Kirke

Hele ugen vil der være aktiviteter i både Kirken, Sognehuset og på Kirkepladsen

I anledning af Holstebros byjubilæum er årets festuge blevet endnu større end normalt, og hele byens kultur- og erhvervsliv er med til at fejre det. I Holstebro Kirke har vi selvfølgelig også en masse spændende tilbud i ugens løb.

Fredag den 7. juni kl. 20.00 - Teitur & Resonerende Rum - Koncert i Kirken

Teitur har skrevet årets byjubilæumssang og som indledning til festugen inviterer "Holstebro 750 år" til koncert i Holstebro Kirke, hvor han sammen med Lars Greve fra kulturinstitutionen vil fylde Kirken med musik.

Billetter koster 80 kr. og købes online.

Læs mere om koncerten her: https://www.holstebro750.dk/eventkalender/teitur-x-resonerende-rum-x-byjubilaeum

OBS: Koncerten afholdes af Byjubilæet og ikke af Holstebro Kirke.

Fredag den 7. juni til søndag den 16. juni - Resonerende Rum i Kirken

Kunstner og musiker, Lars Greves installation "Resonerende Rum" besøger kirken i hele festugen. Resonerende Rum er en moderne kulturinstitution, der skaber ’rum’ for nye måder at opleve, anvende og deltage i den skabende og improviserede musik på. Lars vil opsætte store metalplader i kirken, som vil være med til at skabe resonans i kirkerummet og forstærke kirkens egen lyd.

Kirken vil være åben for alle, der har lyst til at komme ind og få en helt særlig lyd oplevelse.

Onsdag den 12. juni fra 16.00 til 22.00 - Holstebro Synger Sammen - særudgave

Dagen igennem vil der være aktiviteter i og omkring Holstbro Kirke, som alle tager udgangspunkt i sang og sangfællesskaber.

Du kan se programmet og alle medvirkende her.

Torsdag den 13. juni kl. 19.30 - Foredrag om "Holstebro Sognekirke og området omkring"

Hverdagsaften inviterer indenfor til foredrag, hvor forfatter og redaktør Michael Steinke Christensen fra forlaget RØD, fortæller om Kirkens historie.

Foredraget foregår i Sognehuset.

Læs mere om foredraget her.

Lørdag den 15. juni kl. 11.00 - Valdemars gudstjeneste

I anledning af Valdemars dag - dagen hvor Dannebrog faldt ned fra Himlen i Estland, holdes en festlig gudstjeneste, hvor kirken fyldes af faner.

Alle er velkomne, og efter gudstjenesten inviteres til et let traktement i Sognehuset.

Sognepræst Martin Karkov Kobbersmed er liturg.

Søndag den 15. juni kl. 10.00 - 750 års jubilæums- og festgudstjeneste

Vi fejrer afslutningen på festugen med en helt særlig gudstjeneste, hvor Lars Greve og "Resonerende Rum" indgår som en central del af gudstjenesten.

Læs mere om gudstjenesten her.

Efter gudstjenesten inviteres til en udvidet kirkekaffe i Sognehuset.



Kordegnekontoret

 

 

Kordegnekontoret
Holstebro Kirke
T 2917 4785
Kalenderen

 

 

Kalender
Tilmeld nyhedsmail
Tilmeld nyhedsmail
Kirkesiden
Kirkesiden