
Holstebro Synger Sammen - julespecial
17. November 2023
Lørdag den 9. december kl. 16.00 i Holstebro Kirke
Så er det ved at være tid til årets sidste Holstebro Synger Sammen.
Denne gang bliver det en helt særlig juleudgave, hvor vi ikke kun skal synge sammen med Kirkens Kor, men koret vil også synge et par smukke julesange og salmer for os.
Kirke- og kulturmedarbejder Inge Damtoft samt kirkemusiker og korleder Majken Back Kirkegaard vil som altid lede os igennem en hyggelig stund sammen.
Har du ønsker til en sang, kan du på forhånd sende en sms til Majken på 2511 1535 med dit ønske.
Medbring gerne din egen højskolesangbog.
Det er gratis at være med og kræver ikke tilmelding.