Midsommerkoncert

Fredag den 28. juni kl. 14.00 i Holstebro Kirke

OrkesterEfterskolen er hele Danmarks efterskole for klassisk musik, hvor man tror på, at musik er en livsvarig kilde til glæde.

I Holstebro Kirke har vi et tæt samarbejde med OrkesterEfterskolen, som vi er enormt glade for. Måske har du bemærket, at der ind imellem til vores gudstjenester medvirker elever fra efterskolen? Deres høje musiske niveau er en fantastisk mulighed for at tilføre vores gudstjenester endnu smukkere musik.

Vi har også ind i mellem elever, som laver koncerter - fornyligt var tre af skolens orgelelever sammen om, at levere en fantastisk orgelkoncert. Denne sommer kan du så opleve alle skolens elever, når du som afslutning på skoleåret 23/24 besøger os med et brag af en koncert.

På OrkesterEfterskolen arbejdes med musik i store og små formater, og ved årets sæsonafslutningskoncert præsenteres kor, symfoniorkester, harmoniorkester, strygeorkester og orgelsolister i et program med fantastisk klassisk musik, spillet af unge talentfulde elever fra ind- og udland.

Fri entré



Kordegnekontoret

 

 

Kordegnekontoret
Holstebro Kirke
T 2917 4785
Kalenderen

 

 

Kalender
Tilmeld nyhedsmail
Tilmeld nyhedsmail
Kirkesiden
Kirkesiden