Sommerudflugt

Torsdag d. 12. august kl. 9.15 fra Sognehuset

Vi skal besøge Lemvig Museum, Harboøre Kirke og kirkegård samt spise frokost på Gjellerodde Cafeteria. 

Der vil være afgang med bus fra Sognehuset på Kirkepladsen torsdag den 12. august kl. 9.15. 

Herfra vil vi køre mod Lemvig og undervejs nyde et rundstykke og en kop kaffe i bussen.

Kl. 10.00 åbner Lemvig Museum dørene kun for os. Museet er som en kinesisk æske med mange rum, der hver har en historie at fortælle. Her får vi mulighed for at høre lidt om museet og derefter får vi lov til selv at udforske de forskellige udstillinger bl.a. om ”Livets gang i Lidenlund” og Thøger Larsens arbejdsværelse.

Derefter kører vi med bussen til Gjellerodde Cafeteria, hvor vi skal nyde en 2-retters menu med udsigt til Lem Vig. (Drikkevarer ud over postevand er egenbetaling).

Over middag kører vi længere mod nordvest, hvor vi skal besøge Harboøre Kirke. Her skal vi skal høre lidt om kirken og hvilke dramaer kirkegården vidner om. 

I Harboøre vil vi også nyde vores medbragte kaffe og kage.

Vi forventer at være tilbage ved Sognehuset ca. kl. 15.45.

Pris kr. 220,- som betales ved tilmelding senest mandag d. 9. august til Kirke- og kulturmedarbejder Inge D. Damtoft eller Kirkekontoret. Bemærk begrænset antal pladser.

Prisen dækker bustur, formiddagskaffe, entré, 2-retters menu m. postevand (andre drikkevarer for egen betaling) og eftermiddagskaffe.



Kordegnekontoret

 

 

Kordegnekontoret
Holstebro Kirke
T 2917 4785
Kalenderen

 

 

Kalender
Tilmeld nyhedsmail
Tilmeld nyhedsmail
Kirkesiden
Kirkesiden
Tilmeld dig vores nyhedsbrev