Skærtorsdagsfejring
Hvad skete der Skærtorsdag? – Kom og vær med ved bordet
Torsdag den 2. april kl. 17.00 i Sognehuset
Vi samles omkring bordet og indleder aftenen med at tænde lys for helligdagen Skærtorsdag. Sammen fejrer vi påskemåltidet i fællesskab med tekstlæsninger, korte refleksioner, bønner og sange.
Under måltidet deler vi vin, spiser påskelam og usyret brød.
Efter fællesmåltidet fejrer vi nadver – i en enkel og rolig form. Vi rejser os fra bordet og modtager brødet og vinen stående ved vores plads.
Det bliver en højtidelig aften, hvor vi sammen fejrer en af påskens vigtigste begivenheder
Alle er hjertelig velkommen.
Provst og sognepræst Niels Arne Christensen samt Kirke- og kulturmedarbejder Brita Bach Pedersen er værter.
Tilmelding
For at vi kan have mad nok, skal du tilmelde dig senest den 19. marts.
Tilmeldingen foregår til Kirkekontoret på tlf. 2917 4785 eller via mail holstebro.sogn@km.dk
Der er et begrænset antal pladser.