Børne- & Ungdomsbevægelser
Er du ung og leder efter et kristent fællesskab? I og omkring Holstebro findes flere ungdomsbevægelser og fællesskaber med plads til både tro, samtaler, musik og sociale aktiviteter.
På denne side finder du en oversigt over de ungdomsbevægelser, som har tilknytning til Holstebro Kirke eller holder aktiviteter i lokalområdet.
Find det fællesskab, der passer til dig
Ungdomsbevægelserne tilbyder forskellige former for fællesskab. Nogle har fokus på bibel, samtale og bøn, mens andre lægger vægt på musik, sociale aktiviteter eller frivilligt engagement. Fælles for dem er, at alle er velkomne til at kigge forbi.
Herunder kan du læse om de forskellige foreninger, og hvad de har at tilbyde.

FDF
I FDF møder vi børn og unge med et kristent livs- og menneskesyn, der viser, at vi som mennesker er skabt til fællesskab og er ligeværdige uanset race og social status.
Aktiviteterne i FDF er mangfoldige. Sammen med samværsformen i FDF skal de, i bund og grund, være med til at give tro på Gud, mod på livet, tillid til sig selv og hinanden.
Besøg FDF i Holstebros hjemmeside.
Besøg FDF i Danmarks hjemmeside.

KFUM og KFUK
KFUM og KFUK er en kirkelig børne- og ungdomsbevægelse. Vi arbejder med børneklubber, teenklubber, konfirmandklubber, festivals, musik- og dramagrupper, stævner og sommerlejre.
I KFUM og KFUK møder du kristendommen gennem fortællinger og aktiviteter. Vi sætter dialog og rummelighed i centrum, og der er plads til alle. Det er ikke et krav, at du tror på Gud for at være med. Der er plads til både tro og tvivl. KFUM og KFUK formidler det kristne budskab på en måde, der er relevant for børn og unges liv og hverdag.
I alt har KFUM og KFUK ca. 9.000 medlemmer i Danmark, heraf 1.500 frivillige ledere fordelt på ca. 130 foreninger i hele landet.
Besøg KFUM og KFUK i Holstebros hjemmeside.
Besøg KFUM og KFUK i Danmarks hjemmeside.
KFUM-Spejderne
KFUM-Spejderne i Danmark er et spejderkorps. Vi er tilknyttet den internationale spejderorganisation - The World Organization of The Scout Movement.
Vores spejderarbejde er mest rettet mod børn og unge, som vi ønsker at støtte i at blive selvstændige, ærlige, demokratiske og ansvarlige voksne, der har respekt for deres omverden og naturen.
Besøg KFUM-Spejderne i Holstebro - Ellebæks hjemmeside.
besøg KFUM-Spejderne i Danmarks hjemmeside.
De Grønne Pigespejdere
De Grønne pigespejdere er en ambitiøs og moderne spejderorganisation. Vi arbejder ud fra en mission og en vision om at skabe livsduelige piger og kvinder.
Vi udfordrer og udvikler vores medlemmer, så de er godt klædt på.
Vores spejderarbejde bygger på det pædagogiske princip 'learning by doing'. Det princip er internationalt forankret i vores medlemsskab af World Association of Girl Guides and Girl Scouts.
De grønne pigespejdere bygger også på et kristent grundlag. Man kommer som grøn pigespejder til at stifte bekendtskab med kristendom og værdier som tro, etik, ærlighed, tolerance, tilgivelse, omsorg og kærlighed.
Besøg De Grønne Pigespejdere Holstebros hjemmeside.
Besøg De Grønne Pigespejdere i Danmarks hjemmeside.
IMU
Indre Missions Ungdom (IMU) er Indre Missions arbejde blandt unge. IMU blev stiftet den 9. april 1979, og arbejder blandt teenagere og unge fra 14 til 25 år.
IMU er et kristent fællesskab, hvor alle teenagere og unge er velkomne. Vi har lokalafdelinger over hele landet, hvor teenagere og unge mødes til forskellige aktiviteter. Vi arrangerer også landsarrangementer, hvor teenagere og unge fra hele landet samles.
I IMU er vi først og fremmest interesserede i, at unge lærer Jesus at kende, og bliver inspirerede til at leve sammen med ham. Det arbejder vi med på mange forskellige måder.
Besøg IMU Holstebros hjemmeside.
Besøg IMU Danmarks hjemmeside.
DKG
Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse (DKG) er et mødested for unge under uddannelse, der tør udfordre troen. Vi arrangerer stævner og rejser for studerende i hele landet. Og ind imellem mødes lokalgrupperne.
Vi er en kristen bevægelse, hvilket betyder, at vi forholder os til og er kritiske overfor kristendommen og de tanker og idéer kristendommen har. Vi lader kristendommens værdier komme til udtryk i det fællesskab som DKG er, hvor der er plads til, at alle kan udvikle sig lige der hvor de er.
KFS
KFS er et fællesskab for studerende, som gerne vil lære Gud at kende.
KFS er mennesker. Ganske almindelige studerende, der midt mellem lektier, madpakker, eksamener og sms'er ønsker at bruge tid på at være sammen om og med Gud – og på at udbrede kendskabet til ham.
KFS er et fællesskab, der er åben for alle, som har lyst til at være med, eller som blot vil vide noget om kristendommen.
KFS bygger sit arbejde på Bibelen som Guds troværdige ord og på den danske Folkekirkes evangelisk lutherske bekendelse.





