FAQ - Ofte stillede spørgsmål
Få svar på dine spørgsmål her.
Hvor og hvornår kan jeg komme til gudstjeneste?
Hver søndag formiddag kl. 10.00 afholdes der højmesser i Egekirkesalen, Viborgvej 69, 7500 Holstebro
Andre gudstjenester kan afholdes forskellige steder. Når en gudstjeneste offentliggøres på hjemmesiden eller på Kirkesiden i Holstebro Onsdag, vil der står, hvor den afholdes.
Der er gratis parkeringspladser lige uden for Egekapellet. Her er både mulighed for handicapparkering, opladning af elbiler og almindelig parkering.
Jeg kan ikke selv komme ud til Egekirkesalen, hvad gør jeg så?
Der arbejdes på en løsning, og det er vigtigt for os, at alle kan komme til gudstjeneste i Egekirkesalen. Du kan kontakte Kirkekontoret, som vil hjælpe med at finde transport til dig.
Kan jeg få mit barn døbt, mens kirken renoveres?
Ja, selvfølgelig kan du det. Vi tilbyder forskellige muligheder, og Kirkekontoret kan hjælpe dig med at finde den rigtig løsninger for jeres familie, når I kontakter dem for at bestille en dåb.
Hvor afholdes begravelser og bisættelser under renoveringen?
Mens kirken renoveres er det muligt at benytte Egekapellet og Gammelkapel. Bedemanden vil sørge for at koordinere jeres ønske med Kirkekontoret.
Jeg skal til konfirmation, men hvor er det henne?
Konfirmationerne i 2026 afholdes i hhv. Valgmenighedskirken og Nørrelandskirken.
Kan man stadig blive viet i Holstebro Kirke under lukningen?
Nej, det kan man desværre ikke. Men vi har andre muligheder, hvor det stadig vil være kirkens præster og personale, som forestår vielsen.
I kan kontakte Kirkekontoret, som kan oplyse om denne og andre muligheder.
Flyttes kirkens arrangementer under lukningen?
Nej, som udgangspunkt er det kun gudstjenester og kirkelige handlinger, der flytter lokation.
Foredrag, BogCafé, Spisefællesskab, Sognehøjskole og andre arrangementer afholdes som hidtil i Sognehuset.
Dog flyttes Babysalmesang og Tumlingesang til Sognehuset, Kirkestræde 9a, 7500 Holstebro
Ændrer Kirkekontoret åbningstid og lokation?
Nej, Kirkekontoret ligger stadig i Sognehuset, Kirkestræde 9A, 7500 Holstebro.
Åbningstiderne er fortsat alle hverdage fra 09.00 til 13.00.
Hvor lægen forventes Kirken at være lukket?
Vi regner med, at Kirken skal være lukket i ét år. Fra den 2. februar 2026 til den 1. februar 2027.
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har flere spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål vedr. Kirkerenoveringen, kan du kontakte menighedsrådsformand Lillian Lund Tinggaard på mail tinggaard_knudsen@mail.dk eller telefon 3058 2287.
Hvis du har spørgsmål til kirkelige handlinger, arrangementer eller lignende, kan du kontakte Kirkekontoret.
Hvor kan jeg følge med i projektet?
Det kan du l på vores hjemmesiden under fanen Renoveringen.