Minikonfirmand
Minikonfirmand for børn i 3. klasse i Holstebro
Er dit barn nysgerrig på kirken, kristendommen og de store spørgsmål i livet?
Hvert år tilbyder Holstebro Kirke minikonfirmand for elever i 3. klasse på Rolf Krake Skolen og Sønderlandsskolen. Alle børn er velkomne uanset religiøs baggrund.
Minikonfirmand er et gratis forløb, hvor børnene gennem leg, fortællinger og kreative aktiviteter lærer kirken og kristendommen bedre at kende.
Hvad laver vi til minikonfirmand?
Vi mødes 10 gange, og hver undervisningsgang varer cirka 1½ time.
Gennem leg, fortællinger og aktiviteter arbejder vi blandt andet med kristendommens fortællinger, traditioner og ritualer. Der er plads til både spørgsmål, nysgerrighed og fællesskab.
Minikonfirmanderne får også mulighed for at deltage i særlige familiegudstjenester.
Minikonfirmand i efteråret 2026
Forløbet begynder i uge 37.
Sønderlandsskolen
Første gang: Onsdag den 9. september 2026
Rolf Krake Skolen
Første gang: Torsdag den 10. september 2026
Der er ikke minikonfirmand i uge 39 og uge 42.
Forløbet afsluttes torsdag den 26. november med gudstjeneste og fællesspisning i Sognehuset.
Transport til og fra minikonfirmand
Vi henter børnene på skolen efter sidste time og kører sammen i bus til Sognehuset, hvor undervisningen foregår.
Efter undervisningen kører vi børnene tilbage til skolen.
Tilmelding til minikonfirmand
Inden forløbet begynder, besøger vi skolerne og fortæller børnene om minikonfirmand.
Børnene får information med hjem, og informationen bliver også delt på skolernes Aula.
Tilmeld dig minikonfirmand efteråret 2026 her!
