Renovering og ombygning
Hvad skal der egentlig laves i kirken? Der er mange ting, der skal opfriskes, ændres og ombygges i forbindelse med renoveringen. Herunder kan du læse om nogle af de ting, der bliver mest tydelige og den kommer til at gøre den største forskel i hverdagen i Kirken.
Alteret flyttes frem for at skabe en tættere forbindelse mellem kor og menighed og et mere åbent liturgisk rum.
Samtidig er adgangen til koret forbedret, og der er skabt et mindre rum bag alteret til andagt og stilhed.
Korgulv, trappe, knæfald og døbefont er flyttet frem og genanvendt, og der er etableret bedre tilgængelighed for alle.
Når alteret rykkes frem, kan det ikke lade sig gøre uden at fjerne det nuværende alterbord. Derfor skal der bygges nyt alterbord. Det nye alter bliver nemmere tilgængeligt for kørestolsbrugere via en lift i gulvet.
På bagsiden af det eksisterende alter er der skabes en ny altertavle til brug i det nye rum bag alteret.
Altertavlen er udført i træ med fem reliefpaneler, hvor bibelske motiver træder frem gennem fræsning, farvelag og lys/skyggevirkninger.
Motiver og farver genfortolker kirkekunstens traditioner og er udvalgt i samspil med kirkens liturgi.
Den nye altertavle er monteret selvstændigt med hensyn til bevaring, luftcirkulation og kirkens rumklima
Altertavlens motiver er baseret på Nationalmuseets billedsamling og kombinerer historiske kirkebilleder med klassiske bibelske motiver.
Motiverne er udvalgt i samarbejde med kirken og udført som nedfræste relieffer i træ med en geometrisk farvesætning.
I den buede apsis væg indsættes en lys stenbænk, som giver siddepladser i rummet bag alteret. Bænken følger væggens halvcirkelform og skaber ro, samtidig med at fokus på alteret bevares.
Alle buede elementer udføres i nordisk granit med slebne overflader og rundet forkant
Trappetrin og handicapvenligadgang
De eksisterende granittrin løsnes, afrenses og genplaceres.
Trappeforløbet suppleres med nye granittrin i samme materiale og udtryk som de oprindelige.
Der etableres en nedsænket lift, integreret i gulvet med tilpassede marmorfliser.
Kirkens gulv består af marmorfliser i tre rødlige nuancer fra 1979.
Gulvet er velbevaret og en integreret del af kirkens arkitektur.
Fliserne optages nænsomt til genbrug og suppleres med nye hele fliser, hvor det er nødvendigt, så det oprindelige mønster bevares
I forbindelse med at alteret rykkes frem, flyttes alterskranken tilsvarende. Skranken tilpasses med en let indadrettet vinkel, mens frontstykket fra
1724 bevares uændret.
De eksisterende lysekroner demonteres, istandsættes og får nye fatninger og ledninger.
I koret opsættes store ringkroner, og over pulpituret monteres to kvadratiske armaturer i samme stil.
Nye lamper belyser rummene under pulpituret og i tilbygningen.
På østsiden af tårnet etableres et nyt handicaptoilet med adgang fra våbenhuset, så tilgængelighedskrav opfyldes, og behovet for et ekstra toilet
dækkes
På bænkene udskiftes hynder med nye skridsikre i uldmateriale. Farve tilpasses den nye farvesætning. Kirkens eksisterende stole bevares. De renoveres med afvaskning og nye fletsæder.
Kirkens lydanlæg opgraderes til en tidssvarende løsning, der sikrer optimal gengivelse af både tale og musik med god dynamik.
Nye kameraer opsættes til streaming af gudstjenester.
Pulpituret udvides for at give bedre plads til sangere og musikere.
Pulpituret udvides ved at fronten rykkes ca. 160 cm frem, hvilket giver mere gulvplads. Det udvidede område sænkes og opdeles i niveauer med trin, så musikere kan placeres på begge sider af orglet.
Orglets centrale front bevarer sit nuværende udtryk, og værnet forlænges langs pulpiturets sider
Under det udvidede pulpitur etableres to glasinddækkede dåbsrum, ét på hver side af midtergangen.
Rummene giver plads til forberedelse og ophold for dåbs- og børnefamilier, samtidig med at pulpiturets bærende konstruktion forbliver synlig