Musik i kirken
Holstebro kirke er i løbet af et år rammen om fine koncerter med et varieret udbud af musik. Koncerterne - hvortil der oftest er fri entré - tilbyder musik spændende fra de ældste tiders musik og frem til i dag.
I sommertiden har der de senere år været koncert i kirken på lørdag formiddage kl. 11. Her kan man opleve koncerter hvor kirkens fremragende Frobenius-orgel har en fremtrædende rolle - enten som soloinstrument - eller som akkompagnement til en sanger eller anden solist.
Der vil som regel også være en klokkekoncert på programmet. I godt vejr danner pladsen foran og rundt om kirken en virkelig fin ”koncertsal” til klokkernes smukke klang.