Oplev klokkenist Karin Viller Hansen

Fredag den 10. juli kl. 15.00 på Kirkepladsen


OBS: Tidspunktet som først blev annonceret til 16.00 er flyttet til 15.00 pga. andre koncerter i midtbyen.


Nyd en stemningsfuld sommereftermiddag, når Holstebro Kirkes klokkespil fylder byen med musik fredag den 10. juli kl. 15.00.

Koncerten byder på et alsidigt program med både kendte melodier og original klokkemusik. Publikum kan blandt andet glæde sig til "Jeg ved en lærkerede", "Lyse nætter" og ABBAs "Thank You for the Music", ligesom der opføres værker af Matthias van den Ghein og Geo Clement.

Dagens klokkenist er Karin Viller Hansen fra Silkeborg Kirke. Hun er uddannet ved Den Skandinaviske Klokkenistskole i Løgumkloster og er kendt for sit levende og varierede spil.

Lad sommerens toner danne rammen om en musikalsk pause i hverdagen, når klokkespillet spreder sin smukke klang over byen.

Koncerten kan høres i hele midtbyen, men opleves bedst fra Kirkepladsen. 
Medbring gerne noget at sidde på og en god kop kaffe, som kan nydes imens.



closeup af kirketårnet på holstebro kirke

 

 

Kontakt
kirkekontoret
Kalenderudsnit

 

 

Se kalender for
aktiviteter og gudstjenester
Kirkesiden
Kirkesiden