Kirkekor

Tumlingemusik for de 1-3-årige

Tumlingemusik i kirken for 1-3-årige og deres voksne er sang og leg for de yngste torsdag eftermiddag kl. 15.30-16.15. Næste forløb starter op torsdag d. 11. november.

Det er gratis, og alle kan være med. Tilmelding er nødvendig, og søskende er velkomne.

Med udgangspunkt i børnenes medfødte nysgerrighed skal vi synge og danse, lege og sanse i kirkens smukke rum. Nærvær og glæde er det bærende, når vi med fantasi og fagter synger nye og gamle sange og salmer og lærer rim og remser. Børnene stimuleres både musikalsk, motorisk og sansemæssigt, når vi i trygt selskab af mor, far eller bedste udforsker kirken med alle sanser. Hele familien får en samling slidstærke sange med hjem, og vi får besøg af kirkens præster, når vi ind i mellem er med til en hverdagsgudstjeneste for de yngste. 

Datoer for Musik for de 1-3-årige

Første forløb har følgende datoer: 19/8, 26/8, (bemærk 2/9 er aflyst), 9/9, 16/9, 23/9, 30/9, 7/10.

Andet forløb har følgende datoer: 11/11, 18/11, 25/11, 2/12, 9/12, 16/12.

Ring eller skriv for tilmelding og nærmere information til underviser Majken Back Kirkegaard på mbk@holstebrokirke.dk samt 25 11 15 35.

Kirkemusiker & korleder - Majken Back Kirkegaard
Majken Back Kirkegaard
Kirkemusiker & korleder
T 2511 1535
Koncerter
Koncerter
Folkekirkelige bevægelser
Ungdomsbevægelser
Tilmeld dig vores nyhedsbrev