Julehjælpen er klar til uddeling

Hvad kan man få for 100.000 kr.?

En bil
10.000 poser pebernødder
2000 bøtter Ben og Jerrys is
8.333 dåser makrel

eller man kan få julehjælp til flere hundrede mennesker!

Lokale erhvervsdrivende støtter julehjælpen

I sidste uge modtog vores Kirke- og Kulturmedarbejder Karina et opkald fra Sebastian fra Byskov Blik. Han ville gerne høre om vores julehjælp - ikke fordi han ville søge, men fordi han gerne ville støtte den!

Og det er ikke kun Byskov Blik, der har støttet, han havde nemlig samlet en hel flok af lokale erhvervsdrivende fra Holstebro, som gerne ville hjælpe os. Det endte i, at de i alt har doneret 100.000 kr. til årets julehjælp!

Det er en kæmpe gave, som falder rigtig godt i år. Vi har nemlig sat rekord i antallet af ansøgere. Over de sidste 5 år, er antallet af ansøgninger vi modtager til julehjælpen steget med 500 %. Det er en markant stigning, som desværre kan ses over hele landet.

Tak til alle sponsorerne

Udover den store check vi har modtaget, så har vi også fået ca. 20.000 kr. ind fra andre virksomheder og privatpersoner. Det har en kæmpe betydning for, at vi kan hjælpe så mange.

Creative Company har endnu engang doneret en masse kreative artikler til os, som familierne kan få med hjem og hygge sig med her i julen. Det har de gjort i mange år, og det er en dejlig tradition, at vi udover et gavekort til julemad og julegaver også kan give familierne en krea-pakke med.

Vil du støtte julehjælpen?

Man kan indbetale et beløb på https://www.menighedsplejen.dk//engager-dig/stoet-os (Menighedsplejen i Danmark). 
Herefter vælger man, lokal Menighedspleje > Holstebro Sogns Menighedspleje.
Hvis man indbetaler på denne måde, så er det indbetalte beløb fradragsberettiget.

I kan også indbetale et beløb på vores konto, 7601 0001177482.
Her kan I skrive donation til julehjælp og oplys gerne navn og mailadresse.
Indbetaling på denne måde er ikke fradragsberettiget.
Hvis I overfører direkte til os, så laver vi gerne en kvittering til regnskabet.

Billeder



Kordegnekontoret

 

 

Kordegnekontoret
Holstebro Kirke
T 2917 4785
Kalenderen

 

 

Kalender
Kirkesiden
Kirkesiden